Nødværge – loven om selvforsvar 3


paragrafAlle har ret til at forsvare sig selv og andre, hvis de bliver udsat for et angreb. Men der er ikke ‘frit slag’ …
Her er straffelovens paragraffer om selvforsvar og derefter giver jeg min egen helt personlige fortolkning. Hvis du mistolker min fortolkning, er det dit eget ansvar.

§ 13. Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt.
Stk. 2. Overskrider nogen grænserne for lovligt nødværge, bliver han dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse.
Stk. 3. Tilsvarende regler finder anvendelse på handlinger, som er nødvendige for på retmæssig måde at skaffe lovlige påbud adlydt, iværksætte en lovlig pågribelse eller hindre en fanges eller tvangsanbragt persons rømning.

§ 14. En handling, der ellers ville være strafbar, straffes ikke, når den var nødvendig til afværgelse af truende skade på person eller gods, og lovovertrædelsen måtte anses for at være af forholdsvis underordnet betydning.

Straffeloven §13 og §14

Det er kun tilladt at forsvar sig selv – fysisk – mod et påbegyndt eller overhængende angreb. Et påbegyndt angreb kan ikke misforstås, men hvornår er et angreb overhængende?
Det er en fortolkning, og den kan være svær at vurdere, når man står i situationen og er bange. Min personlige fortolkning er at et angreb er overhængende, når du sætter en tydelig grænse som angriberen ikke respekterer. Hvis han ikke respekterer dén grænse, har han uærlige hensigter og så er der overhængende risiko for et angreb.
Et angreb kan også være overhængende, når en overfaldsmand udviser en truende adfærd. I sådanne tilfælde kan du ikke altid nå at føre en dialog om dine grænser. Så går du direkte til din selvforsvar.

Anden del af stykke 1 siger egentlig bare at du ikke må være mere voldelig end angriberen. Hvis han tager fat i din arm, uanset hensigt, må du ikke gennembanke ham. Derfor er det vigtigt at du lærer en type selvforsvar, så du ikke risikerer at blive dømt for vold.
Stykke 2 siger at hvis dit selvforsvar uheldigvis gør for meget skade, og du kan begrunde at det ikke var din hensigt, bliver du ikke straffet for dit forsvar. Det kunne være at du afviser et angreb, og så falder han over noget og kommer til skade. Og du kan bevidne at det ikke er din skyld, fordi du kan fortælle præcis havd dit selvforsvar var.

Stykke 3 handler om du også kan fritages for straf, hvis nogen laver en forbrydelse mod en tredjemand. Så er det også tilladt skride til, og afværge et angreb. Så du må altså gerne, fysisk, afværge et angreb på en anden person efter de samme retningslinier som i stykke 1 og 2.

Se også:

Advokat Monica Kromanns svar på hvornår og hvordan man kan forsvare sig

Nødværge på Wikipedia


Hvad mener du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.

3 thoughts on “Nødværge – loven om selvforsvar

  • Oliver John Collenette

    Nu er jeg bare nysgerrig, lades os sige at en mand har en kort lunte, manden ved ikke om han psykisk ustabil eller har andre former psykisk lidelse, manden bliver derefter overfaldt af, 3 person han former at afværger det angreb, men dræber ved et uheld en eller flere af angriberne, hvad ville der så ske?

    Jeg vil lige slutte af med at sige at det bare var mig der er nysgerrig. Jeg har ingen hensigt om at dræbe nogen.

    • danny Indlægsforfatter

      Jeg kender ikke straffeloven særlig godt, men hvis man dræber nogen, kommer man i fængsel. Også, hvis det er et uheld. Jeg tror det hedder uagtsomt manddrab, ligesom hvis man er skyld i et trafikuheld, hvor nogen dør.
      Det ved en sagfører bedre end jeg.
      Var det nok svar?

    • Jan Christensen

      Hej Oliver

      I det virkelige liv afhænger det af dommeren, anklageren og forsvares advokaten.

      jfr. loven er du straffri hvis handlingen var nødvendig til afværgelse af truende skade på person eller gods, og lovovertrædelsen måtte anses for at være af forholdsvis underordnet betydning. Dør en person skal det derfor påvises at udfaldet ville være værre, hvis du ikke havde slået personen ihjel. I dette tilfælde at du selv ville have været blevet slået ihjel.

      Men en advokat vil altid tage stk. 2 i paragraf 13 med.
      Overskrider nogen grænserne for lovligt nødværge, bliver han dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse.
      Hvilket oversat betyder at du kan være så bange at du ikke er ansvarlig for dine handlinger.

      Anklagen vil forsøge at få dig dømt for grov vold som kan henføres til straffelovens § 245 og vold med døden til følge

      Under alle omstændigheder siger loven af
      § 13 Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt.

      Hvilket betyder at du brugte lige netop den magt og styrke som var nødvendig for at redde dit eget liv.
      Problemet her er at anklagen vil gå ud fra teoretiske scenarier hvor han har dage til at analysere situationen, mod at du har under et sekund til at reagere for at redde dit liv eller førlighed.

      Personligt kunne jeg godt tænke mig at overvære den retssag hvor forsvare bad anklagen demonstrere hvordan situationen skulle have være løst.
      I dit eksempel kunne man så lade 3 gutter gå løs på ham hvorefter han viste hvordan man uden at skade nogen pacificere dem ;0) Når han så hav kørt på sygehuset og assistenten overtog kunnen det være at både anklage og dommer begyndte at forholde sig til virkligheden ;0)

      Men kort sagt.
      Du kan henholde dig til din retssikkerhed i straffelovens paragraf 13 og 14, men i sidste ende afhænger det af dommeren, anklageren og forsvares advokaten. (Og folkestemningen) på dagen.

      MVH
      Jan