Nej betyder ikke altid nej


gettyimages.dk

Altid, når der kommunikeres, er det afsenderens opgave at få modtageren til at forstå budskabet. Sådan er det også, når en kvinde siger nej til en mand.
Du har sikkert hørt udtrykket (eller den gamle sang) ‘munden siger nej, men øjnene siger ja’. Men nogle mænd er ret dårlige til at forstå kvinders signaler. Derfor er du nødt til at have et tydeligt kropssprog, når du signalerer. Det er altså op til dig om budskabet bliver forstået.
Er det træls at du er nødt til at bruge ekstra energi på dine signaler? Er det træls at rødvin feder? Ja, men sådan er virkeligheden desværre bare.

Har du lyst til at havne i en dårlig situation med vedkommende? Har du lyst til at han bliver sur og gør noget dumt mod dig? Nej, vel. Hvorfor så lade det komme så vidt? Hvorfor ikke tage styring over hvad der sker i dit liv?
Og det er netop i sådan en situation (og mange andre i dit liv og hverdag) at du har muligheden for at stoppe med at være offeret med det passive reaktionsmønster, til at være DEN der bestemmer hvad der sker i DIT liv.
Vil du styre, eller vil du styres …

I de fleste situationer er der en forhistorie op til du skal sige nej. Det kan være et flirt til festen, et kys på sofaen eller en spændende kemi med en kollega. Det er vigtigt at være bevidst om at den situation du og han er i, har en retning eller et slutresultat. Men retningen eller slutresultatet har du også indflydelse på. Husk dét!

Faktisk har i god tid til at aftale hvad der skal ske (eller ikke ske) i de minutter, timer eller dage op til dér hvor du bliver nødt til at sige nej. Hvis du melder klart ud inden ’safterne stiger’ slipper du for det bliver til en konflikt hvor du risikerer at han reagerer voldsomt.

Mænd er ikke så svære at tyde. De har næsten altid (med en fed streg under ‘næsten’) det samme mål i situationer hvor der slår gnister mellem dem og en kvinde. De forventer at flirtet er starten, og at sex eller måske et forhold følger efter.

Når nu det er forholdsvis nemt at forudse hvad han vil, hvorfor så lade ham tro at du vil det samme? Hvorfor ikke sige hvad du mener, vil, ønsker?
Og så er vi tilbage til en grundlæggende del i selvforsvar, nemlig at sætte grænser. Sig hvad du vil med ham/jer. Hvis han har reelle hensigter, respekterer han din udmelding. Hvis han ikke gør, er han en idiot.

Og du hænger jo alligevel ikke ud med idioter, vel …

Hvad mener du?

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.